Martin Braithwaite er en privilegeret mand. Hver dag udlever han sin egen store drøm, da han spiller som angriber i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Braithwaite om træner: Han har fået mig til at tænke anderledes

Derudover har han også for at sikre sin fremtid, hvorfor han har noget at falde tilbage på, når fodboldkarrieren er på færdig.

Sammen med sin onkel, der hedder Philip Michael, har han nemlig investeret i en række ejendomme i USA. Her bliver de to ved med at udvide deres portefølje.

Det er dog ikke blot forretning, når Martin Braithwaite investerer i USA, som er hans fars hjemland. For den danske Barcelona-angriber ligger der nemlig mere bag.

I den nordlige del af millionbyen Philadelphia finder man en moderne beboelsesbygning. Den ligger lige ved siden af Edberg-Olson Football Complex i et kvarter, der ikke er synderligt appellerende.

Denne bygning har Braithwaite og hans onkel smidt penge i. Det har de gjort med det formål, at bygningen skal huse unge sorte, der har en drøm om at begå sig i teknologibranchen. Det skriver Ekstra Bladet.

“Jeg har altid haft en amerikansk side i mig, og jeg tror, at det måske er derfor, at mit mindset er mere amerikansk: drøm stort, udret fantastiske ting, skriv dine mål ned,” siger Martin Braithwaite til The Philadelphia Inquirer

Det er dog ikke alt, han har gang i sammen med sin onkel. De er nemlig også i gang med at investere yderligere i området, hvor de tilmed er i gang med at renovere flere ejendomme – også offentlige.

LÆS OGSÅ: 10 spillere, der valgte Real Madrid fremfor FC Barcelona

“Det er bogstaveligt som at se en time-lapse af et kvarter, der forandrer sig. Det er et historisk sort kvarter – hvordan kan vi bevare noget af den cool essens, mens vi forandrer det og gør det bedre?” lyder det også fra Braithwaite.