Er du fast inventar på en fodboldbane, når sæsonen står på ude i de danske klubber? Så vil du uden tvivl finde nedenstående interessant. Det er nemlig vigtigt, at man formår at holde sig i form, når man befinder sig imellem sæsonerne. Hvad end der er vinter- eller sommerpause ude i de danske fodboldklubber, så gælder det for dig som spiller om, at du ikke mister hverken din kondition eller fysiske tilstand.

Vi har derfor kigget lidt nærmere på, hvad for nogle sportsgrene, du med fordel kan kigge lidt nærmere på, hvis du ønsker at holde formen ved lige.

Squash er en stensikker vinder til at holde din kondition i top

Rigtigt mange danskere har aldrig stiftet bekendtskab med sportsgrenen squash. Det er dog ærgerligt, da der her er rig mulighed for at få pulsen op og give sine ben nogle tæsk i positioner, som man måske ikke helt er vant til. Squash kan være ekstremt hårdt, og derfor kan det være godt for konditionen. Derudover er du sikret en høj kalorieforbrænding, når spillet står på.

Reglerne til squash er relativt simple. Vi anbefaler dog, at du første gang spiller med en, der har styr på reglerne. Det vil give dig den bedste oplevelse med sportsgrenen.

Det kan endvidere være en god idé at se lidt videoer på YouTube, så du har en idé om, hvad du går ind til.

Mangler du udstyr til squash, så kan du med fordel kigge på udvalget hos Ketshop.dk.

Badminton giver din kondition kamp til stregen

Mange har prøvet at spille badminton, men det er nok de færreste, der har oplevet, hvor hårdt det kan være, hvis man står overfor en modstander, der ønsker at spille fjerbolden rundt. Badminton kan spilles på mange forskellige måder, og selvom man fristes til at smashe bolden afsted hver gang, så kan det ofte være taktisk klogt at koncentrere sig mere om at placere bolden de helt rigtige steder.

For at kunne få det maksimale ud af dit næste spil badminton, så er det vigtigt, at du har erhvervet dig en god badmintonketcher. Der findes en masse, som du kan vælge imellem, og hvilken du bør vælge handler i høj grad om, hvad der er vigtigt for dig. En god badmintonketcher er dog alfa og omega for, at du får en god oplevelse, når du skal give din kammerat kamp til stregen.

Padel tennis er den nye dreng i klassen

Du har højst sandsynligt hørt nogle venner eller bekendte snakke om padel tennis. Det er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Europa på nuværende tidspunkt – og dette er til trods for, at det i Sydamerika længe har været en af de absolut største sportsgrene næstefter fodbold.

Padel tennis har sine fordele i, at der er mere spil end tennis. Med andre ord varer sættene længere tid. Man kan i bund og grund sige, at padel tennis er en blanding mellem almindelig tennis og squash. Sportsgrenen kan klart anbefales – du vil uden tvivl få mange timers sjov med padel tennis.

author avatar
fodboldnyhederdk