Der er mange, der mener, at Serie A er en kedelig og overdrevet taktisk liga. Sådan forholder det sig dog ikke, hvis man spørger den danske landsholdsback, Jens Stryger Larsen, der i 2017 skiftede fra Austria Wien til Udinese.

LÆS OGSÅ: Koeman er rasende over Messi-læk: Vil finde gerningsmanden

Han mener, at ligaen har ændret sig en del. Han tror, at årsagen til dette er, at der er kommet flere superstjerne til Serie A. I et interview med Goal fremhæver han, at de bedste spillere igen har fået lysten til at spille i Italien.

Coppa Italia-kvartfinalen blev af Jens Stryger Larsen overværet hjemme fra sofaen, hvor han kunne se, at Christian Eriksen blev den helt store helt for Inter, eftersom han i tillægstiden scorede et suverænt frisparksmål.

“Jeg kunne ikke have været mere glad på Christians vegne over, at han scorede et så vigtigt – og smukt – mål i de sidste sekunder. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, at han, uge efter uge, har haft svært ved at kæmpe sig på Inter-holdet. Men jeg har kendt ham, siden jeg var 15 år. Jeg spillede sammen med ham på landsholdet, i ungdomsregi, og nu på A-landsholdet. Så jeg ved, hvilken kvalitet han besidder,” sagde Jens Stryger Larsen til Goal, hvilket han fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Solskjær gør fransk forsvarer til sit nye toptransfermål

“Han er utrolig, og han er vores vigtigste spiller. Så jeg er sikker på, at han igen vil vise sig frem som den superstjerne, som jeg ved, han er.”