Den hollandske fodboldlegende, Ruud Gullit, har et godt råd til Manchester Uniteds spillere: Giv bolden til den danske angriber, Rasmus Højlund.

Gullit havde en stor karriere som både spiller og træner træner i Premier League. Han udtaler sig dog kritisk om Uniteds spil og opfordrer spillerne til at styrke samarbejdet med Højlund på banen.

I et interview med Premier League Productions udtrykker Gullit sin bekymring over den tilsyneladende selvoptagethed, som præger spillerne i den engelske klub. Han mener, at klubben ville drage fordel af at fokusere mere på at skabe chancer for deres danske stjernespiller.

Gullit mener, at et øget fokus på Højlund ville styrke holdets samlede præstation.

– Når en angriber har selvtillid, smitter det af på holdkammeraterne, og så bliver han også mere involveret i spillet. Man ser i øjeblikket hos United, at Højlund ikke får nok at arbejde med, selv om han ofte er de gode positioner. Der er for mange spillere i United, som hellere vil score selv, siger Ruud Gullit til Premier League Productions og forklarer:

– Jeg spillede i Milan og på det hollandske landshold med Marco van Basten. Når jeg spillede ham, tænkte jeg altid, at der ville blive scoret. Derfor ledte jeg ofte efter muligheden for at give ham bolden. Vi ved alle, at angribere er egoistiske, og at de altid vil score, men hvis de har det godt, gør de forskellen på et hold.