Givanildo Vieira de Souza, som de fleste kender som Hulk, kan være på vej til Premier League. I hvert fald har han efter sigende fået tilbud fra flere klubber i den bedste engelske række.
LÆS OGSÅ: Pogba er ikke eneste Manchester United-stjerne, der kan være på vej væk
Det har den 34-årige brasilianske angriber selv afsløret ifølge det britiske medie Daily Mail.
“Jeg lytter til mange tilbud i øjeblikket fra Brasilien og Europa. Jeg har tilbud fra Tyrkiet, Portugal, England, Spanien, Italien, Tyskland og sågar også fra Kina. Der ankommer nye muligheder hver dag,” har det britiske medie citeret ham for at sige.
Det er efterhånden ved at være et årti siden, at den daværende Porto-winger for alvor var et varmt navn i europæisk fodbold. På dette tidspunkt var han blandt andet rygtet til Chelsea, men hvad kom som en overraskelse for mange var, at han valgte at skifte til Zenit St. Petersborg i 2012.
Det næste skifte kom fire år efter, i 2016, hvor han skiftede Zenit ud med Shanghai SIPG. Her han sidenhen leveret 76 mål i 145 kampe for den kinesiske klub. Nu er hans kontrakt dog ved at udløbe, og han skal se sig om efter andre muligheder.
LÆS OGSÅ: Messi og Ronaldo blandt de fire sidste kandidater til Player of the Century
Lader han sig friste af et af de modtagne tilbud fra en af de engelske klubber, kan Premier League-fans få glæden af at se den brasilianske muskelmand score mål i England.