AGF’s unge midtbanespiller Benjamin Hvidt har ikke haft en fast plads i Aarhus-klubben. Derimod er han røget lidt ind og ud af holdet det seneste halve år.

LÆS OGSÅ: Patrick Mortensen: “Vi var ikke gode nok”

I stedet for at hænge med hovedet, vælger han dog at gribe det an med optimisme. Han ser derfor positivt på, hvordan han skal tackle situationen, når spilletiden er på et minimum.

Det har han fortalt mere om i et interview på AGF’s officielle hjemmeside.

“Jeg har talt med både Lars Friis og Morten Karlsen om, hvad jeg har kunne gøre bedre. I den tid, hvor jeg ikke spillede så meget, var der tid til at træne lidt ekstra og finpudse nogle ting,” fortæller han til AGF’s hjemmeside, og følger op med:

“I slutspillet spillede vi hver tredje dag, så der var ikke så meget tid til at træne. Det var mere kampforberedende træning, så der har været god tid til at finpudse nogle ting, som jeg har skulle arbejde på i den periode her.”

Benjamin Hvidt spillede dog med i hele opgøret, da AGF mandag spille 1-1 i Haderslev mod 3F Superligaens nr. 1, SønderjyskE.

Den unge midtbanespiller mener selv, at det blev til en rigtig god præstation, hvor han føler, at han havde noget at bidrage med i forhold til både det offensive og defensive.

“Det er en præstation, som man gerne vil bygge videre på. Det viser også, at man besidder de kvaliteter. Det synes jeg måske selv, at jeg har manglet lidt i de seneste kampe,” siger den 20-årige midtbanespiller til AGF’s hjemmeside.

LÆS OGSÅ: FCM-profil: “Vi skal ikke kun være her for showet”

Næste chance Hvidt har for at komme i aktion, er i AGF’s næste opgør mod Lyngby på søndag.