Barcelonas 5-2-sejr over Real Betis bliver nu overskygget af de tunge nyheder om, at Ansu Fati skal under kniven, efter at have pådraget sig en skade i knæet.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Ansu Fati skal opereres i morgen

Catalanerne har ikke bekræftet, hvor lang tid man kan forvente, at man må undvære Fati, men mange medier skriver, at der snakkes om måneder.

Det er uden tvivl et stort tab for Ronald Koeman og resten af holdet, da han har haft en god start på denne sæson, hvor han står noteret for fem mål og to assist.

Fatis position skal fyldes

Hans fravær kommer til at byde, at en ny skal overtage hans position. Koeman har dog heldigvis flere at vælge mellem, når det kommer til den offensive del.

Ousmane Dembélé og Trincao er begge åbentlyse erstatninger – førstnævnte, som også startede mod Betis og kvitterede med et mål.

LÆS OGSÅ: Magiske Messi: Han ændrer kampen uden at røre bolden

Det kan også være muligt at rykke Philippe Coutinho ind, når han er tilbage efter landsholdspausen. Der er også muligheder i Pedri.

Den 17-årige har allerede fået en fin mængde spilletid under bæltet, og han scorede sågar sit første La Liga-mål mod Betis. Han er en spiller, der er alsidig nok til at kunne spille i begge sider.