Der forventes at være flere af- og tilgange i Manchester United denne sommer, da Erik ten Hag har planer om at rydde op i truppen.
Det vil naturligvis få konsekvenser for en række spillere i Manchester United, at den hollandske træner har planer om at rydde op og skifte ud.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub har budt 171 millioner på Barca-angriber
Erik ten Hag har nemlig store visioner for De Røde Djævle, hvor han for nylig har taget hul på træningen forud for den kommmende 2022/23-sæson.
På det seneste har der været meldinger om, at Manchester United arbejder på at hente Tyrell Malacia fra Feyenoord, hvilket vil medføre, at en anden spiller skal sælges.
Hvis Tyrell Malacia bliver hentet, vil der nemlig være en overflod af spillere til at spille venstreback, hvilket har ført til, at klubben er klar til at sælge Alex Telles. Det skriver Mirror.
Den 29-årige Alex Telles har været i Manchester United siden oktober 2020, hvor han blev hentet fra portugisiske FC Porto for 15 millioner euro.
Her skrev han under på en fireårig kontrakt, der derfor løber frem til juni 2024. Til trods for dette, skulle den engelske klub være klar til at afhænde ham denne sommer.
LÆS OGSÅ: Avis: Christian Eriksen har tilbud fra disse 6 klubber
Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 18 millioner euro, men der har dog ikke været meldinger om, hvad De Røde Djævle har i sinde at kræve for ham.