FC Barcelona har henvendt sig til Chelsea, hvor de ikke kun har forhørt sig om Andreas Christensen og Cesar Azpilicueta, men også Marcos Alonso.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Barcelona har et stort ønske om at hente både Andreas Christensen og Cesar Azpilicueta til klubben.

LÆS OGSÅ: Rygtes væk: Nu har Barca-profil besluttet sig om fremtiden

Nu lyder det dog, at det ikke kun er de to forsvarsspillere, der er af interesse for Barcelona. De har angiveligt også et ønske om at hente Marcos Alonso.

Det skriver ESPN.

Mediet oplyser, at den catalanske storklub har henvendt sig til Chelsea med henblik på at forhøre sig om de tre spillere.

Barcelona arbejder angiveligt allerede på at bringe både Christensen og Azpilicueta til klubben til sommer, da de frit kan forhandle med Barcelona.

Den 31-årige Marcos Alonso har derimod ikke kontraktudløb til sommer, hvorfor han ikke har mulighed for at forlade Chelsea på en fri transfer.

Såfremt Barcelona beslutter sig for, at de vil gøre alvor af deres interesse for den spanske venstreback, er de derfor nødt til at købe ham fri.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo har indkaldt til møde om United-fremtid

Efter sigende har de endnu ikke afgivet et bud på Alonso, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på 15 mio. euro. Det vides dog ikke, hvor seriøse Barcelona er omkring ham.