Det er ikke blot Hector Bellerin, som Real Betis har et ønske om at hente i FC Barcelona.

I lang tid har det været på tale, at Hector Bellerin kan vende retur til Real Betis, som han i sidste sæson var lejet ud til.

LÆS OGSÅ: Stor uenighed mellem Xavi og Laporta

Den 27-årige forsvarer har nemlig ikke formået at imponere i FC Barcelona, efter han blev hentet til den catalanske klub på en fri transfer fra Arsenal.

Derfor er der ikke udsigt til, at han får forlænget sin kontrakt, der løber frem til sommer, hvilket Real Betis har planer om at udnytte.

Bellerin er dog ikke den eneste spiller i Barcelona-truppen, som de har et godt øje til. Ifølge Mundo Deportivo ønsker de også at hente målmand Inaki Pena.

Fælles for dem begge er, at de står uden kontrakt efter denne sæson, hvorfor det vil være muligt for Betis at hente dem kvit og frit.

I modsætning til Bellerin, er den 23-årige Pena dog i forhandlinger med Barcelona om en ny aftale, som angiveligt skulle være på et fremskredent stadie.

LÆS OGSÅ: Real Madrid vil hente afløser for Benzema i Serie A

Flere spanske medier har rapporteret, at den unge målmand kan blive installeret i klubben med en ny aftale, der køber helt frem til sommeren 2026.