Onsdag vandt det danske landshold sin testkamp over Sverige med 2-0. De to mål blev scoret af henholdsvis Jonas Wind og debutanten Alexander Bah.

LÆS OGSÅ: Alexander Bah fik drømmedebut for det danske landshold

Alexander Bah var dog ikke den eneste debutant på det danske landshold. Som følge af en omfattende corona-isolation af flere spiller og Kasper Hjulmand, da Robert Skov blev testet positiv, gav plads til en lang række debutanter.

Fra kampens start fik både Oliver Christensen, Victor Nelsson, Jens Jønsson og Mikkel Damsgaard deres debut på det danske A-landshold.

I løbet af kampen blev både Alexander Bah, Andreas Maxsø, Oliver Abildgaard og Jesper Lindstrøm, hvorfor de også fik deres debut for det danske landshold i gårsdagen opgør mod Sverige.

Det vil sige, at hele otte spillere fik debut for landsholdet. Det er det højeste antal debutanter i en A-landskamp siden maj 1983. Her spillede Danmark en kamp mod Østtyskland i en OL-kvalifikationskamp.

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland har præsenteret underskud

Dog er denne rekord betinget af, at man ikke medregner Danmarks kamp mod Slovakiet i 2018. Her manglede hele A-kæden nemlig, da der var en konflikt mellem Spillerforeningen og DBU.