Søndag klokken 21.00 står slaget mellem FC Barcelona og Athletic Club Bilbao, der slog Real Madrid 2-1 i semifinalen, hvorfor de er klar til at møde Barcelona i Sevilla.

LÆS OGSÅ: Gigantisk hyre: Så meget tjener Pochettino i Paris Saint-Germain

Diario SPORT skriver nu, at det bliver et vigtigt opgør for FC Barcelona, omend Supercopa de Espana er den mindst prestigefyldte af de fire tuneringer, som Barcelona kæmper om.

Det kan dog alligevel blive en stor dag for mange af Barcelonas spillere. De har ændret truppen totalt, hvorfor man nu har mange unge spillere på holdkortet, som ikke har opnået at vinde et trofæ.

“Finalen på søndag, mod Athletic Bilbao, kan give en vigtig indsprøjtning af selvtillid, hvis Ronald Koemans mandskab kan hive sejren i land. Hvis de slår Marcelinos tropper, ligesom de gjorde på San Mamés i onsdags, kan op til 10 Barça-spillere vinde deres første trofæ i Blaugrana-trøjen.”

Det gælder dog også for Ronald Koeman, der kan vinde sit første trofæ med Barcelona.

Danske Martin Braithwaite er blandt dem, der kan løfte sit første trofæ med Barcelona

LÆS OGSÅ: Optimistisk Koeman: Vil ikke afvise det

“For Braithwaite vil det blive hans første trofæ siden maj 2013, hvor han vandt den danske pokalturnering med Esbjerg. Næsten otte år senere har han chancen for at vinde sit tredje trofæ i karrieren, idet han også har vundet den danske 1. division,” skriver Diario SPORT således.