På trods af, at det ikke er meget, Barcelona har haft glæde af ham endnu, kan de dog se frem til, at han snart er på vej tilbage fra sin seneste skade. Desuden scorede han også i kampen mod AE Prat. Det betyder dog også, at han snart nærmer sig kamp nr. 100.

LÆS OGSÅ: Prismærke på 410 millioner: Barca viser interesse for Serie A-profil

Da Barcelona hentede Coutinho i Liverpool i 2018, var det ikke for en lille sum penge. Derimod blev der sendt intet mindre end 135 millioner euro til Premier League-giganterne. Ikke nok med det, så blev der også indskrevet hele bonusser og variabler i kontrakten, hvilket har kostet den catalanske klub dyrt.

Det har nemlig betydet, at Barcelona har været nødt til at sende flere penge til Liverpool ad flere omgange. Snart står de overfor at skulle betale endnu en stor sum penge til Anfield-klubben, selvom Coutinho endnu ikke har slået igennem i den catalanske klub.

Den catalanske avis Sport skriver, at der inden længe skal betales yderligere 20 millioner euro til Liverpool, hvilket er svarende til godt og vel 150 millioner kroner.

Det skyldes, at Coutinho på nuværende tidspunkt står noteret for 90 kampe for Barcelona, og når han har runder kamp nr. 100, skal Barca betale det føromtalte beløb til Liverpool. Det er et beløb, der kan vise sig at ramme dem hårdt grundet deres finansielle situation.

LÆS OGSÅ: UEFA-præsident langer ud efter Barca, Juve og Real Madrid

Coutinho har ikke spillet meget den seneste sæson, men forventes at være kampklar inden længe. Derudover har Koeman udtalt, at han vil give den brasilianske spiller mere tillid i denne sæson. Derfor er det blot et spørgsmål om tid, før han runder kamp nr. 100.