Den svenske stjerne meldes færdig i Milan.
Mediet Foot Mercato løfter nu sløret for, at Zlatan er færdig i den italienske storklub, og dermed er han fortid efter denne sæson.
Den nu 41-årige angriber har nemlig kontraktudløb ved udgangen af denne sæson, og nu meldes han altså færdig.
Humlen er, at Zlatan i indeværende sæson har haft et hav af skader, og derfor har han kun trukket Milan-trøjen over hovedet fire gange i denne sæson.
Men fire kampe er også rigeligt for at skrive historie – i hvert fald når man hedder Zlatan.
Tilbage i marts stod det nemlig sort på hvidt, at Zlatan Ibrahimovic blev den ældste målscorer i Serie A nogensinde, da han scorede i en alder af svimlende 41 år og 166 dage.
Artiklen fortsætter under billedet
Men skulle den omdiskuterede angribers italienske eventyr lakke mod enden, så betyder det nødvendigvis ikke, at han karriere er et overstået kapitel.
Han har så sent som i seneste landskampspause gjort comeback for det svenske landshold.