Barcelona-træner Ronald Koeman forlod dagens pressemøde, uden at svare på ét eneste spørgsmål fra de fremmødte journalister
Det er ikke nogen hemmelighed, at den hollandske Barcelona-træner er under massivt pres for tiden. Efter dagens pressemøde forud for opgøret mod Cádiz, er det ikke længere til at tage fejl af.
LÆS OGSÅ: Koeman åbner op om Messi: Han er en tyran
Ronald Koeman læste nemlig blot en forberedt meddelelse op, hvorefter han udvandrede fra pressemødet, uden at besvare spørgsmål. Ifølge FCBarcelona.dk var dette, hvad Koeman havde at sige:
“Klubben bakker mig op i den igangværende genopbygningsfase. Vi skal genopbygge holdet, uden at foretage store investeringer og det tager tid. Vores talenter kan være store stjerner om et par år. De unge spillere vil få muligheden, ligesom Xavi og Iniesta fik det, men vi beder om tålmodighed,” lagde han ud, og fortsatte:
“Hvis vi ender i toppen af tabellen vil det være en succes. I Champions League kan man ikke forvente mirakler, og sådan skal man betragte nederlaget til Bayern München. Tilhængerne bør støtte holdet. Både med ord og med handlinger. Jeg ved, at pressen kender til processen, da det ikke er første gang i historien, at situationen er som den er nu.”
“Vi regner med jeres støtte i denne svære tid. Vi som trup og som spillere er meget glade for den opbakning fra tilhængerne, som vi så mod Granada. Visca el Barça! Tak, fordi i kom,” rundede han af.
Efter at have læst sin udtalelse højt, rejste Ronald Koeman sig og forlod lokalet. Ingen af de fremmødte medier eller journalist fik lov at stille spørgsmål, hvad ellers er kutymen på disse pressemøder.
LÆS OGSÅ: Ronaldo overhaler Messi som bedst betalte fodboldspiller
At Koeman beslutter sig for en sådan løsning på dagens pressemøde, er det meget sigende for det pres, han føler. Rigtig mange af klubbens fans er nemlig utilfredse med hollænderen, og ønsker ham fyret. Angiveligt er der endda dele af bestyrelsen, der føler det samme.