I løbet af de seneste uger har der været en del rygter om, at Inter skulle forberede sig på et salg af angrebsstjernen Lautaro Martinez. Hidtil er intet dog blevet bekræftet.

LÆS OGSÅ: Flere Premier League-klubber vil leje Manchester United-spiller: Ikke alle vil betale prisen

Der har især været rygter om, at Arsenal skulle være interesserede i at købe argentineren. Indtil videre har det virket usandsynligt, men nu har sagen taget en uventet drejning.

Ifølge The Athletic er Inter nemlig åbne for et salg af Lautaro Martinez denne sommer, selvom det modsatte er blevet meldt ud.

Dette blev fulgt op af transferekspert Fabrizio Romano, der kunne afsløre, at Martinez faktisk har en frikøbsklausul i sin kontrakt. Skal en klub købe argentineren fri, skal de betale 95 mio. pund iht. klausulen, men en interesseret klub kan måske slippe billigere.

Skal man tro den italienske avis La Gazzetta dello Sport, er Inter nemlig villig til at slippe ham for en betydeligt mindre sum penge. Faktisk kan en interesseret klub ‘nøjes’ med at finde 77 mio. pund frem. Det svarer til 671 mio. kroner.

På trods af, at Inter er klar til at sælge for mindre end frikøbsklausulen, har Arsenal dog næppe råd til at betale kontant. Derfor vil de forsøge at inkludere spillere i handlen. Ifølge den italienske avis skulle de være villige til at inkludere spillere som Alexandre Lacazette og Hector Bellerin.

Arsenal er dog ikke ene om at have udvist interesse for Martinez. Flere spanske medier har skrevet, at Atletico Madrid også er blandt klubberne, der er interesserede i at hente den argentinske stjerne i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi og Barcelona opnår ‘total enighed’

Den 23-årige Lautaro Martinez har spillet 100 kampe i Serie A på vegne af Inter. I disse kampe har han bidraget med 37 mål og 16 oplæg.