I øjeblikket er der kontraktforhandlinger mellem Serie A-klubben Inter og argentinske Lautaro Martinez. Hans nuværende kontrakt har en indbygget frikøbsklausul, der lyder på 825 millioner kroner, hvilket den italienske klub ønsker at overføre til hans nye kontrakt med klubben.

LÆS OGSÅ: Journalist bekræfter: United er favoritter til at hente Real Madrid-forsvarer

Ifølge mediet Tuttusport har FC Barcelona tidligere udvist interesse i at hente Lautaro Martinez til det spanske. I denne sammenhæng har det også været fremme, at de har været villige til at betale den høje frikøbsklausul på føromtalte 825 millioner danske kroner.

Den argentinske stjerne har nemlig i lang tid været at finde i toppen af den catalanske storklubs ønskeliste. Derfor har de heller ikke selv lagt skjul på, at der er en oprigtig interesse i at bringe den nuværende Inter-spiller til La Liga.

Det meste peger dog i retning af, at det ikke kommer til at ske, da Martinez selv har bekræftet, at han er i færd med at forhandle med Inter om en forlængelse med klubben.

“Vi kigger på en kontraktforlængelse i Inter. Jeg er meget lykkelig her, og klubben har altid behandlet mig godt,” lød det fra Lautaro Martinez til DAZN ifølge Marca.

LÆS OGSÅ: Griezmann fejrede med bænken: “Vi er et hold”

Martinez har i sin tid i Inter spillet 112 kampe, hvori det er blevet til 41 mål for Serie A-klubben.