Christian Eriksen har ikke haft det nemt i Inter. Han har kæmpet for spilletid, og en af de spillere, der har taget spilletiden fra ham, er Nicolo Barella.

LÆS OGSÅ: Barca skal betale Messi stort beløb i årevis, selvom han skifter klub

Han har flere gange holdt ham ude af startopstillingen, men forud for pokalkampen mod Fiorentina, valgte Barella dog at give Eriksen noget opbakning. Det er en sjældenhed, at det er noget, der er sket for den danske midtbanespiller i sin tid i Inter, men Barella havde pæne ord at sige om Eriksen.

I opgøret mod Fiorentina fik Eriksen en sjælden chance fra start, da Antonio Conte ville prøve den danske midtbanespiller af som defensiv midtbanespiller, og Barella gjorde det klart, at han sagtens kunne se Eriksen blive en vigtig mand på denne position.

“Det skal nok blive en god dyst. Vi vil forsøge at hive en sejr hjem. Eriksen er en glimrende spiller. Fra den position kan han sætte gang i vigtige angreb for os. Hans kvalitet kan blive brugbar for os,” sagde Barella ifølge Rai Sport.

LÆS OGSÅ: Officielt: Atletico Madrid henter Diego Costa-afløser

Det er kun tiden, der kan vise, om Eriksen kan imponere så meget i den nye position, at han kan se frem til mere spilletid. Dog er der fortsat rigtig mange rygter om, at han er på vej væk fra den italienske storklub, da han officielt er sat på deres transferliste.