Forhandlingerne mellem Serie A-storklubben og den kyniske argentiner, Lautaro Martinez, er brudt sammen. Han vil have en ugentlig lønforhøjelse på hele 100.000 pund (950.000 kroner), hvis han skal blive i klubben. Ellers vil han skifte til Manchester City.

LÆS OGSÅ: Edinson Cavani risikerer karantæne

Det skriver Daily Mirror.

Den engelske klub har i lang tid holdt et nøje øje med den argentinske stjerne. Han skulle angiveligt være en potentiel afløser for Sergio Agüero. Både Barcelona og Real Madrid har angiveligt også vist interesse.

Inter har gjort sig forhåbninger om at kunne give ham en ny kontrakt, så de kan hæve den nuværende frikøbsklausul. Den lyder i øjeblikket på 98 millioner pund, men den vil den italienske klub altså gerne skrue op for.

Til trods for, at det faktisk vil være en fordobling af hans nuværende løn, er Inters første tilbud, der beløber sig til 86.000 pund i ugen, blevet afvist.

Det er blevet afvist, da den argentinske profil kræver en løn på hele 150.000 pund om ugen, hvis han skal forblive i Milano-klubben i de kommende fem år. Han har angiveligt været vred efter, at han har fundet ud af, at omkring 12 spillere i Inter-truppen tjener mere end ham, selvom hans vurdering er skyhøj.

LÆS OGSÅ: Guardiola: “Spillerne mister glæden ved at spille fodbold”

Hans nuværende kontrakt giver ham en ugentlig løn på 38.000 pund om ugen. Denne kontrakt udløber i 2023.

author avatar
Nicolai Busekist