Inter er på udkig efter en afløser for Arturo Vidal. I denne forbindelse har den italienske klub udset sig Barcelona-spiller Miralem Pjanic.

Der har været forlydender om, at Inter overvejer at sælge Arturo Vidal til sommer. Den 34-årige midtbanespiller har nemlig kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt.

Hvis den italienske klub ikke sælger ham til sommer, risikerer de derfor at miste ham gratis næste år.

Skal Vidal sælges til sommer, er Milano-klubben dog nødt til at finde en afløser. Ifølge Mundo Deportivo skulle de i denne forbindelse have udset sig Miralem Pjanic.

Den bosniske midtbanespiller er i denne sæson udlejet til Besiktas, men er ejet af Barcelona. Hans lejeophold udløber til sommer, hvor han vil vende retur til Camp Nou.

Pjanic forventes dog ikke at blive integreret i truppen under Xavi. Derimod formodes det, at den catalanske klub vil forsøge at sælge ham, når han vender retur fra den tyrkiske klub.

Dette skulle have fået Inter til at se i retning af Pjanic. Han er nemlig en erfaren herre, der også tidligere har haft stor succes i den italienske Serie A.

Den 32-årige bosnier var nemlig en del af AS Roma fra 2011 frem til 2016, hvor han blev solgt til Juventus. Fire år senere blev han solgt til Barcelona, hvor han dog aldrig rigtigt fik succes.