Simone Inzaghi er for nylig blevet udnævnt som afløser for Antonio Conte i Inter. Til trods for den korte tid på posten, er de første rygter allerede begyndt at svirre.

LÆS OGSÅ: Officielt: Nu er Koemans fremtid besluttet

I dagens trykte udgave af Tuttosport, skriver de, at Nerazzurri potentielt kan sætte gang i en transferkamp i Italien. Det italienske medie mener nemlig at vide, at de vil konkurrere med Juventus om at hente Miralem Pjanic.

Pjanic menes at have en transferværdi på cirka 42 millioner euro. Det er dog alt for højt til, hvad en italiensk klub vil betale for den bosniske spiller. Derfor forventes det, at de to klubber vil byde et betydeligt lavere beløb.

Alligevel er der tale om, at Barcelona kan finde på at give slip på Pjanic til sommer. Det er dog ikke sikkert, at der vil blive tale om et salg, men derimod et lejeophold, så de kan fjerne hans løn fra lønbudgettet.

Inter har bekræftet, at det bliver Simone Inzaghi, der tager over efter Antonio Conte, og han siges at være ‘fascineret’ af udsigten til at hente Pjanic, som tidligere har spillet i Italien for både Juventus og Roma.

LÆS OGSÅ: Agüeros far langer ud efter Guardiola

Den italienske klub skal dog først og fremmest finde hoved og hale i deres økonomi, hvilket sandsynligvis vil resultere i, at de er nødt til at sælge et par spillere, hvorefter de kan starte jagten på nye spillere, der kan hjælpe dem med at forsvare Serie A-titlen.