Manchester United er fortsat på udkig efter en afløser for Ralf Rangnick. Og i denne forbindelse skulle de nu have udset sig en klar favorit.

Det er fortsat planen, at tyske Ralf Rangnick skal overgå til en rolle som konsulent til sommer. Det betyder også, at han skal give stafetten som cheftræner videre til en ny.

I denne forbindelse har De Røde Djævle været kædet sammen med flere forskellige trænere. Til trods for dette, er de endnu ikke nået til enighed med en afløser for Rangnick.

Nu lyder det, at Manchester United har valgt at pege på Erik ten Hag som værende deres klare favorit til at overtage rollen. Det skriver den britiske avis The Sun.

Premier League-klubben har efter sigende gennemført et baggrundstjek på deres forskellige kandidater. Det er dette, der skulle have medført, at den nuværende Ajax-træner nu er den foretrukne kandidat for klubben.

Erik ten Hag har dog selv afvist, at han skulle være på vej til Manchester United. Det er ellers kommet frem, at han er i gang med at forbedre sit engelske sprog.

Der er dog intet, der tyder på, at Manchester United når til enighed med en afløser for Ralf Rangnick, før denne sæson er færdigspillet. Klubbens fans må derfor væbne sig med tålmodighed, inden de kan få svar på, hvem der afløser Rangnick.