Ifølge flere italienske medier har både Barcelona og Chelsea den nuværende Juventus-midt Adrien Rabiot på radaren. Derfor ventes det, at de to klubber havner i en transferkamp til sommer.

LÆS OGSÅ: Manchester United overvejer Barca-forsvarer som Raphael Varane-alternativ

Den 26-årige Rabiot sluttede sig til Juventus i 2019, hvor han skiftede fra Ligue 1-klubben Paris Saint-Germain. Siden sin ankomst i klubben, er det blevet til 78 optrædener på tværs af alle turneringer for den alsidige midtbanespiller.

Til trods for, at han spiller en vigtig rolle under manager Andrea Pirlo, har der været flere spekulationer om, hvorvidt franskmanden kan være på vej videre til sommer. Det tyder nemlig på, at den italienske klub ønsker at omstrukturere deres økonomi.

Ifølge en nylig rapport fra italienske Calciomercato, er Rabiot på radaren i både Chelsea og Barcelona, hvor han er et transfermål til det kommende transfervindue.

Derudover skriver det italienske medie også, at spillerens mor, der også varetager rollen som hans agent, allerede er i forhandlinger med Barcelona om et potentielt skifte.

LÆS OGSÅ: Udlejet Barca-spiller: Jeg vil ikke tilbage

Calciomercato hævder dog også, at Chelsea håber på at kunne overbevise ham om at tilslutte sig deres trup til sommer. Det vil de gøre ved at friste Rabiot med muligheden for at spille sammen med landsmand N’Golo Kante.