FC København så i lange perioder bedre ud end Manchester United, da de to hold mødte hinanden i gårsdagens Champions League-kamp.

Kampen endte med en kontroversiel situation, da FCK i kampens døende minutter fik tilkendt et straffespark, der kunne sikre det danske hold et point.

Inden straffesparket kunne tv-billeder dog vise, hvordan Garnacho valgte at ødelægge straffesparkspletten for at reducere mulighederne for en udligning.

Jakob Neestrup fik forelagt situationen i mixed zone efter kampen, og hos den Københavnske træner var det ingen tvivl:

“Hvis du ødelægger straffesparkspletten på den måde, er det et rødt kort,” udtalte Jakob Neestrup. I samme forbindelse fastslog træneren, at han ikke bebrejdede Garnacho, men det derimod bør være op til dommeren og forbundet at sætte grænser for, hvad der tolereres på banen. 

Dommeren så tilsyneladende ingenting, og lod FC København sparke uden at give noget kort til Garnacho.

Desværre for FC København endte Larssons spark med at blive reddet af Manchester Uniteds målmand Onana.