Manchester United-angriber Edinson Cavanis fremtid er endnu usikker. Der går både rygter om, at han har i sinde at forlænge med De Røde Djævle, men også om, at han er på vej tilbage til Sydamerika.

LÆS OGSÅ: Derfor endte Tielemans i Leicester frem for United

Derudover har nærmest enhver fodboldekspert fra England til Sydamerika give sin mening om, hvad Cavani bør gøre med sin fremtid. En af legenderne inden for uruguayansk fodbold mener, at Cavani er på vej til sit hjemkontinent, men dog ikke til Argentina for at slutte sig til Boca Juniors.

TyC Sports skriver nemlig, at Rubén Sosa mener, at hans landsmand er på vej hjem til Uruguay, hvor han skal spille for en af landets største klubber: Club Nacional de Football.

“Jeg har talt med Cavani, og jeg ved, hvor begejstret han er for at komme til Nacional,” sagde han. Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvorvidt det er et skifte, han har i sinde at foretage til sommer, eller det derimod er noget, der først vil ske i fremtiden.

LÆS OGSÅ: “Jeg vil hellere spille med ti mænd”: Fans er ikke tilfredse med United-midt

På trods af, at juni blot er et par måneder væk, vil Sosa sandsynligvis ikke være den sidste person, der giver sin mening om, hvad Cavani bør gøre. Dog er han den første, der antydet, at han skulle være på vej til Uruguay i stedet for til Argentina for at spille for Boca Juniors.