Der er næppe nogen, der betvivler det faktum, at Xavi Hernandez en dag kommer til at indtage trænersædet i FC Barcelona. Spørgsmålet er blot, hvornår det sker.

LÆS OGSÅ: Blev flere gange rygtet væk: United-stjerne bliver i klubben

Han er en del af Victor Fonts kampagne, og han har svært ved at tale om FC Barcelonas fremtid, uden at nævne Xavi som kommende træner. Det er nemlig et af hans helt godt kort på hånden, at han vil bringe Xavi til klubben, hvis han vinder. Ifølge Joan Laporta er han dog ikke helt klar til at blive træner i Barca endnu.

“Mit forhold til Xavi er godt. Vi ringer ofte til hinanden og taler sammen til trods for at han lader til at være en del af en anden kampagne. Jeg tror på, at han på den korte eller lange bane kan blive Barca-træner for det er det, som han ønsker,” sagde Joan Laporta til RAC1, hvilket han fulgte op med:

“Men han har brug for lidt mere forberedelse. Barca kræver erfaring – præcis som da vi hentede Rijkaard, som lagde fundamentet for Pep Guardiola, som kom ind med ekspertise. I forhold til Ronald Koeman kræver han vores fulde respekt. Han er på kontrakt i klubben og det skal vi respektere. Han er en del af klubbens historie og fortjener al den respekt, som vi kan give ham selvom det hele i sidste ende bunder ud i resultater og præstationer.”

LÆS OGSÅ: Krisen kradser i Barcelona: Så meget skylder de Lionel Messi

På trods af, at Koeman ikke er den foretrukne træner for Laporta, skal man dog næppe forvente, at han vil blive fyret, hvis Laporta bliver præsident. Ingen af de tre præsidentkandidater har Koeman som en direkte del af deres plan, men han vil dog sandsynligvis få lov til at træne holdet sæsonen ud, hvorefter resultaterne vil blive evalueret.