Lionel Messi kan meget vel være i færd med at spille sin sidste sæson for FC Barcelona. Han har været sat i forbindelse med flere klubber, herunder særligt Manchester City og Paris Saint-Germain.

LÆS OGSÅ: Sevilla-opslag hitter på Twitter: Tager pis på Barca-stjerne

En spiller, der derimod har været sat i forbindelse med Barcelona, er Erling Haaland. Han kan meget vel have en fremtid i den catalanske klub, hvis Joan Laporta ender med at vinde præsidentvalget om en måned.

Han har nemlig et godt forhold til agenten Mino Raiola, hvilket også er blevet fremhævet tidligere. Og da han for nylig fik muligheden for at tale om Haaland på et pressemøde, hvor han blev spurgt direkte, tøvede han ikke med at tage imod muligheden.

Da han udtalte sig om sit projekt på et pressemøde, blev Laporta spurgt om muligheden for at skrive kontrakt med Haaland fra Borussia Dortmund.

Mens han tidligere har holdt sig fra at tale om potentielle transfere samt afsløre navne, var hans svar mere tydeligt denne gang: “Hvis vi skal forbedre holdet, har jeg kortene, og jeg er klar til at spille dem.”

De kort han hentyder til, er blandt andet det forhold, han har til Raiola. Han har nemlig været en stor del af, at Raiola har fået rigtig godt gang i sin karriere som agent.

LÆS OGSÅ: Eriksen skal lede Inter: Det vigtigste derby i 10 år

Skal FC Barcelona bringe Haaland til klubben, bliver det dog næppe før 2022, hvor hans frikøbsklausul på 75 millioner euro træder i kraft.