Barcelona-præsident Joan Laporta sender en stikpille i retning af Lionel Messi, som han havde håbet var villig til at spille gratis

Det sendte et chok gennem hele fodboldverdenen, da det blev offentliggjort, at FC Barcelona ikke ville forlænge med Lionel Messi.

LÆS OGSÅ: Paul Pogba antyder retur til Juventus

I lang tid så det ud til, at den argentinske stjerne ville nå til enighed med den catalanske klub. I sidste ende viste det sig, at Barcelona ikke havde råd til at forlænge med klublegenden.

Derfor endte det med, at Lionel Messi accepterede et kontrakttilbud fra Paris Saint-Germain, og dermed også lagde låg på en æra, der bl.a. bød på 672 mål.

Nu har Joan Laporta sendt en stikpille i retning af argentineren, da han fortæller i et nyligt interview med RAC1, at han havde håbet, at den argentinske stjerne ville have spillet gratis.

“Jeg håbede, at han ville sige, at han var villig til at spille gratis,” sagde Joan Laporta om Lionel Messis exit i et interview med RAC1.

“Jeg forstår, at La Liga ville have accepteret det, men vi kan ikke bede en spiller på Messis niveau om at gøre dette. Messi havde allerede tilbuddet fra PSG. Alle vidste, at han havde et meget lukrativt tilbud,” tilføjede klubpræsidenten.

LÆS OGSÅ: Liverpool og Manchester United viser interesse for Barcelona-talent

Udtalelserne fra Joan Laporta virker, ifølge flere medier, som et indirekte stik til Lionel Messi. Den tidligere Barcelona-kaptajn forlod klubben i august, og få uger efter underskrev han en lukrativ kontrakt med PSG.

author avatar
Nicolai Busekist