Efter Champions League-opgøret mod Dynamo Kiev har Barcelona-veteran Jordi Alba udtalt, at han mener, at Sergino Dest passer perfekt ind i klubben. Denne udtalelse kommer efter den 20-årige Dests første scoring i tirsdagens kamp mod Dynamo Kiev.

LÆS OGSÅ: Alena med imponerende statistik i Dynamo Kiev-kamp

Dest åbnede kampen med sin scoring i starten af anden halvleg. Herefter begyndte målene så småt at rulle ind, hvorfor Barcelona sikrede sig en stensikker sejr på 4-0.

Dest spillede en rigtig god kamp, hvor målet naturligvis var højdepunktet. Jordi Alba er af den opfattelse, at den nyindkøbte spiller, der kommer fra Ajax, har en stor fremtid foran sig på Camp Nou.

“Dest kommer med en stor lyst. Med Sergis skade vil han sikkert få flere muligheder. Han har en stor fremtid foran sig og passer perfekt med de egenskaber, som en back i Barca bør have. Jeg synes, han har et højt niveau. Vi er glade for alle spillerne. De har ikke spillet meget indtil i dag, og de spillede en god kamp,” sagde Jordi Alba efter kampen.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub viser fortsat interesse for Pogba

Dest var tilbage i startopstillingen, da Sergi Roberto er ude med en skade i de næste to måneder. Derfor er der også gode chancer for, at den 20-årige Dest kan få en masse spilletid i den kommende tid.

author avatar
Nicolai Busekist