Jordi Alba var dagens mand i skysovs, da han i døende minutter sikrede FC Barcelona sejren over Real Betis.

Efter kampen var han ikke bleg for at indrømme, at de var heldige at tage tre point med hjem fra deres kamp mod Real Betis.

Hele kampen var nemlig meget tæt, og i lang tid lignede det, at kampen ville ende 0-0. Da Ansu Fati scorede til 0-1, blev der kort efter udlignet til 1-1.

Heldigvis for Barcelona var Jordi Alba på det rette sted på det rette tidspunkt, og formåede at sende en imponerende flugter op i nettaget i Real Betis’ mål.

“Efter udskiftningerne spillede vi bedre. Det er en god og vigtig sejr mod en meget svær modstander,” sagde Alba efter kampen.

Han lagde dog ikke skjul på, at det i høj grad var held, der gjorde, at de fik deres tre point med hjem.

“Jeg så tydeligt afleveringen komme, og sådanne muligheder skal udnyttes. Det var, hvad der skete. Vi var heldige til sidst, og jeg var heldig at score det vindende mål,” lød det.

Derudover havde han også pæne ord at sige om den unge Ansu Fati, der åbnede for scoringen kort efter at være blevet sendt på banen af Xavi.

“Ansu er en ung spiller med en særlig sans for mål. Vi så, hvad der skete i dag,” sagde den spanske forsvarer.