Roma-træner José Mourinho er meget interesseret i at hente den unge Barcelona-spiller Riqui Puig

Det har været meget begrænset med spilletiden for den unge Riqui Puig i FC Barcelona. Nu ser det dog ud til, at han kan få mere spilletid, hvis han ønsker dette.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona frygter, at stjerne bliver ‘en ny Ilaix’

Ifølge det spanske medie El Nacional har José Mourinho nemlig et ønske om at hente Riqui Puig til AS Roma. Angiveligt skulle han være interesseret i at hente ham til klubben allerede til januar.

Puig har dog tidligere haft muligheden for at forlade Barcelona, hvilket han ikke har vist interesse i. Det unge talent er tilsyneladende meget interesseret i at kæmpe for at få en fast plads i Barcelona-truppen.

Puig blev en del af ungdomsrækkerne i Barcelona tilbage i 2013. Fem år siden brød han igennem på førsteholdet, men han har ikke fået meget tid på banen. Især ikke under Ronald Koeman, da har flere andre spillere, som han hellere vil bruge end Puig.

Mourinho ser dog et stort potentiale i Puig, selvom det ikke er blevet til mere end 72 minutter på banen i denne sæson. Han har fået spilletid på tværs af fire kampe, hvilket er svarende til blot 18 minutter pr. kamp.

LÆS OGSÅ: Medie: Real Madrid vil hente to verdensstjerner på fri transfer

Tidligere har der været tale om, at Riqui Puig skulle udlejes, da Ronald Koeman anbefalede ham dette. Det er dog ikke blevet til noget, og derfor er det også svært at forestille sig, at han skulle være interesseret i at forlade Barcelona til fordel for Roma i vinterens transfervindue.