Forhandlingerne mellem Real Madrid og Sergio Ramos er endnu ikke helt ovre. Skulle det ske, at de to parter ikke kan blive enige om en ny kontrakt til den 34-årige forsvarer, kan han forlade Santiago Bernabeu på en fri transfer til sommer.

LÆS OGSÅ: Solskjær revsede Arsenal-spiller: “Han kan ikke forsvare!”

I denne forbindelse har han været kædet sammen med en lang række klubber i Europa. Bayern München har været nævnt som en potentiel destination for forsvareren, men Oliver Kahn har dog afvist dette. Efter sigende skulle det være Manchester United, der er favoritter til at skrive kontrakt med ham.

Sådan lyder det i hvert fald fra den spanske Cadena Ser-journalist José David Lopéz.

“Sergio Ramos venter endnu på et nyt udspil fra Real Madrid, og vice versa – begge parter forsøger at nå frem til en ny kontrakt. Når de ikke til engihed, så er Manchester United i skrivende stund den klub, som er bedst placeret til at signe ham,” har han skrevet på sin profil på Twitter.

Det er en melding, der kommer i kølvandet på, at Daily Mirror søndag skrev, at Ramos havde klare præferencer for De Røde Djævle, hvis det skulle vise sig, at han bliver nødt til at forlade Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Griezmann fejrede med bænken: “Vi er et hold”

Efter sigende har der allerede været et udspil til en forlængelse fra Real Madrids side, men dette udspil har Ramos dog ikke været tilfreds med. Er han heller ikke tilfreds med det næste udspil, kan det meget vel ende med, at han forlader klubben til sommer.