Der er flere medier i såvel Tyskland som England, der melder, at det blot er et spørgsmål om tid, før Jadon Sancho hopper på et fly til England og skriver under på aftalen, der sender ham til Manchester United. Her er der sågar flere meldinger, der lyder på, at handlen allerede er på plads.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Journalisten Julien Laurens, som blandt andet skriver for ESPN og RMC Sport, melder i hvert fald til disse medier, at man snart kan forvente at transfersagaen er forbi.

“Det hele er godt. Lige nu er det bare advokaterne, der gennemgår kontrakten og handlens struktur, og det er dét, der har taget længst tid i forhandlingerne,” fortæller Laurens til ESPN.

“Men handlen er færdig. Dortmund vil sælge, United vil købe, mens Sancho ønsker skiftet, så alt er godt, alt er perfekt. Jeg synes, det er en god sum penge for en spiller med Jadon Sanchos alder.”

LÆS OGSÅ: Nu reagerer Alba på rygter om Barca-exit

De fleste meldinger går på, at Manchester United skulle have afgivet et bud svarende til £73 millioner, hvortil klubberne skulle være enige om flere bonusser, hvilket naturligvis kan have en indflydelse på den endelige pris.