Der har længe været stor tvivl om, hvad Jude Bellinghams fremtid kommer til at byde på. Nu har han truffet en stor beslutning.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at et af sommerens helt store emner kommer til at være Jude Bellinghams skifte væk fra Borussia Dortmund.
LÆS OGSÅ: Real Madrid har budt 450 millioner på Benzema-afløser
I lang tid har der været tvivl om, hvorvidt den engelske midtbanespiller overhovedet ville forlade Bundesliga-klubben.
Nu lyder det dog, at han har besluttet sig for, at hans tid i den tyske klub lakker mod enden, og at han vil søge nye græsgange efter denne sæson.
Det skriver The Sun, der mener at vide, at Bellingham har valgt at sige nej til en ny kontrakt i Dortmund, selvom de er klar til at fordoble hans indkomst.
Bellingham tjener i øjeblikket cirka 90.000 pund om ugen, hvilket Dortmund altså skulle være klar til at fordoble, hvis han forlænger sit ophold.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub viser interesse for Bellerin
For de klubber, der har et ønske om at hente ham til sommer, er det en klar fordel, da de nu ved, at han er klar til at forlade klubben.