Som det ser ud nu, er der ikke lang tid til, at der igen er tilskuere på de engelske stadions. I starten af december skulle det gerne være muligt for Premier League-klubberne at tillade tilskuere.
LÆS OGSÅ: Scholes hædrer Fernandes: “Han var den, der sikrede sejren”
Antallet af tilskuere, der må være på station, afhænger af det stadie, som den respektive by befinder sig. Disse stadier er defineret af smittetrykket i byen, hvor stadionet er beliggende.
Er en by i stadie 1, må der være 4.000 tilskuere på stadion, og i stadie 2 er det tilladt at lukke 2.000 tilskuere ind. Befinder byen sig i stadie 3 er det ikke tilladt at lukke tilskuere ind.
Jürgen Klopp synes ikke, at det er uretfærdigt, at det ikke er alle klubber, der får lov at have tilskuere på stadion. Han har dog ikke forståelse for, hvorfor der på større stadions ikke må være flere tilskuere, da der er mere plads.
“Jeg synes ikke, det er unfair. Reglerne afhænger af de forskellige områder, men jeg forstår ikke, hvordan vi kan have 2.000 på et stadion med plads til 60.000, mens der også kan være 2.000 tilskuere på et stadion med plads til 9.000,” udtalte Jürgen Klopp ifølge Daily Mirror, og fulgte op med:
LÆS OGSÅ: Ter Stegen er nomineret til prestigefyldt pris
“Men jeg er ikke overrasket over, at det ikke er tænkt helt igennem, men det er et godt tegn.”