Juventus-direktør Fabio Paratici ser et stort lys i den 20-årige Dejan Kulusevski, der efter en forrygende sæson for Parma endte med at få chancen i Juventus, og den chance har han grebet.

LÆS OGSÅ: Mourinho: “Det må I spørge Real Madrid om”

I Juventus er man i hvert fald ikke i tvivl om, at han har talent, og at han har et meget stort potentiale, som man håber, at man kommer til at kunne udnytte.

Det fortæller direktør i Juventus Fabio Paratici.

“Jeg synes, Kulusevski har gang i en fantastisk sæson. Han har scoret et par mål og har spillet på et højt niveau, men glem ikke, at han kun er 20 år gammel.”

“Han udvikler sig også i sin rolle og er i stand til at spille flere positioner i forskellige taktiske systemer. Han har en masse kvalitet, udholdenhed og fart, så han kan følge i Kevin De Bruynes taktiske fodspor,” siger Fabio Paratici til Sky Sport Italia efter tirsdagens Champions League-skuffelse mod FC Porto.

LÆS OGSÅ: Udråber Mbappé til verdens bedste: Messi udeladt fra top tre

Dejan Kulusevski kom til Juventus til sommer, hvorfor han blot står noteret for at have spillet 34 kampe i Juventus-trøjen, hvor det er blevet til fem scoringer og fire assists.