Efter at Juventus blev slået ud af Champions League af Porto, har Juventus været udsat for massiv kritik. Der er dog især én spiller, der er blevet udsat for kritik, da det særligt har været Cristiano Ronaldo, der har stået for skud for kritikken.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona er klar til at sælge

Det har også ført til, at der er opstået en lang række spekulationer om Cristiano Ronaldos fremtid i Juventus. Nu har vicepræsidenten i klubben Pavel Nedved dog gjort det klart, at der bestemt ikke er planer om, at han skal væk fra den italienske klub til sommer.

“For mig, er Ronaldo urørlig. Han har kontrakt med klubben til sommeren 2022 og vil blive her. Hvad der sker efter det, må vi vente at se,” udtalte Pavel Nedved til DAZN, og fulgte op med:

“Vi kan kritisere ham – vi skal alle være åbne for kritik, når vi begår fejl, men at stille spørgsmål ved de tal, og det han bidrager med i kampene, så synes jeg ikke, at det er fair,” sagde han også.

LÆS OGSÅ: Medie: Solskjær ringer ‘konstant’ til Manchester United-transfermål

Cristiano Ronaldo har spillet en udmærket sæson for Juventus. Det har bestemt ikke været hans bedste sæson i hans karriere, men alligevel har han dog formået at indtage førstepladsen på listen over topscorere i Serie A. I denne sæson er det nemlig blevet til 23 mål for den portugisiske stjerne.