Der er rigtig mange, der er af den holdning, at Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er de to bedste fodboldspillere i verden. De er begge dygtige på en fodboldbane, men de har dog også deres forskelligheder.

LÆS OGSÅ: Frustreret Antoine Griezman til pressen: “Hvordan tror du, vi har det?”

Det har den brasilianske Juventus-spiller, Arthur, gjort klart over for YouTube-kanalen Desimpedidos.

Arthur har spillet sammen med både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, da han i september skiftede til Juventus efter at have spillet for FC Barcelona i to år. Som følge af dette, har han ikke blot spillet med de to spillere, men det betyder også, at han har oplevet dem begge på tætteste hold.

Den brasilianske spiller har gjort det klart, at han ser klare forskelle i de to stjernespilleres personligheder. Han har gjort klart, at det er noget, der kommer til udtryk både på banen, men også i omklædningsrummet.

“Begge spillere har hver deres måde at viser lederskab på. Leo (Messi, red.) viser det med sit kropssprog, selvom det ikke altid ser sådan ud. Mange folk tror ikke på det, men på banen viser han sulten efter at score og ønsket om at vinde kampen, når han modtager bolden,” lød det fra Arthur, hvilket han fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Inter i krise: Risikerer ikke at kunne hente afløser til Christian Eriksen

“Cris (Ronaldo, red.) er en spiller, som udtrykker sig mere med armbevægelser og ord. Han deltager også meget mere i snakken i omklædningsrummet.”