Der skal ikke lægges skjul på, at Juventus har et stjernespækket hold, men der var altså plads til forbedringer, hvorfor man ønskede at hente en ny midtstopper til klubben.

Dette formåede de at gøre ved at vinde løbet om Matthijs de Ligts underskrift.

LÆS OGSÅ: Pep Guardiola udtaler sig om Barca-kaos

Han var blandt de bedste midtstoppere i Europa, da han hjalp Ajax med at nå til semifinalen i Champions League for to år siden.

De formåede at slå Juventus og Real Madrid, og det var derfor ikke overraskende, at flere af storklubberne i Europa ønskede at hente ham.

Han er dog endt med at være bag Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini i Juventus, hvorfor flere klubber fortsat holder øje med ham.

Det gælder blandt andet FC Barcelona, erfarer Calciomercato.

FC Barcelona har fuld fokus på at finde deres nye klubpræsident, men ifølge Calciomercato, så er det ikke vigtigt, hvem der vinder, da alle tre kandidater angiveligt skulle have Matthijs de Ligt som deres førsteprioritet.

LÆS OGSÅ: Overgår Messi: Braithwaite topper La Liga-statistik

FC Barcelona skal dog først og fremmest have afskibet nogle spillere, da man i øjeblikket ikke har midlerne til at hente nye til klubben. De har nemlig en økonomi, der ligger i ruiner, hvilket den nye præsident også kommer til at bruge meget tid på at få fikset.