Der er en håndfuld spillere i Manchester United, der er sikre mænd på holdkortet, og det gælder blandt andet Marcus Rashford. Han er umiddelbart blevet endnu mere sikker på holdkortet, da Anthony Martial pådrog sig en skade, men det betyder også, at muligheden for at få et hvil er blevet mindre.

LÆS OGSÅ: Video: Messis dommer-kommentar er blevet delt

Han lod sig som bekendt udskifte i Europa League-kampen mod Granada, men han skal nok kunne holde til det.

Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær håber dog alligevel på, at det bliver muligt at spare Marcus Rashford i løbet af sæsonen, da han naturligvis er en meget vigtig spiller for dem.

“Jeg tror ikke, I skal være bekymret for hans fysiske form. Han er i god form. Han er atletisk, fit og stærk, og du kunne se mod Granada, at han kan passe på sig selv, når han går ind i tacklinger eller hovedstødsdueller.”

“På et tidspunkt håber jeg selvfølgelig at komme i en position, hvor han ikke skal spille hver kamp, hvert minut. Mod Granada måtte vi tage ham ud, fordi hans fod var lidt øm,” siger Ole Gunnar Solskjær. 

LÆS OGSÅ: Steven Gerrard afslører: Hvem er bedst af Messi og Ronaldo?

Manchester Uniteds næste opgave bliver søndag mod Tottenham i Premier League.