Paul Scholes er ikke i tvivl om, hvorvidt Harry Kane eller Erling Haaland er den bedste investering. Han har tidligere udtalt, at han mener, at Erling Haaland er den bedste angriber i verden i øjeblikket.

LÆS OGSÅ: Tidligere United-spiller med opfordring til Solskjær: Drop jagten på denne spiller

Derudover påpeger han også, at den norske målbomber fortsat har rigtig mange år foran sig. Det kan man ikke just sige om Harry Kane, der er ved at være oppe i alderen. Som følge af dette mener Paul Scholes, at han er den bedste investering af de to.

“Haaland er uden skyggen af tvivl den bedste angriber i verden lige nu. Det er utroligt, hvad han allerede nu foretager sig. Henter man ham, har han 10 gode år foran sig. Med Kane som 28-årig er han på toppen nu, så man har måske to eller tre år med ham som topangriber,” udtalte den tidligere United-stjerne til YouTube-kanalen Webby & O’Neill.

“Begge angribere kommer til at koste en masse penge, men kigger man ind i fremtiden, er Haaland dømt til at blive det næste store i de kommende år,” sagde Paul Scholes også.

LÆS OGSÅ: Derfor kan Manchester United få svært ved at overbevise Cavani om at blive

Hvis man skal tro på de eneste meldinger fra både engelske og internationale sportsmedier, vil prisen for både Harry Kane og Erling Haaland lyde på minimum 150 mio. pund, hvilket er svarende til 1,3 milliarder kroner.