Harry Kane er været på sidelinjen med en skade i flere uger, men håber på at være klar til finalen i Champions League. Det siger angriberen, der kom med en opsang til sine holdkammerater i pausen, da Tottenham var bagud 2-0 mod Ajax og fik vendt kampen. 

Harry Kane har ikke spillet en fodboldkamp siden 9 april, hvor han fik en ankelskade, men den engelsk topangriber håber nu på at være klar til Champions League-finalen om tre uger, hvor Tottenham møder Liverpool. Det fortæller han i et interview med BBC Sport. 

”Genoptræningen går godt. Jeg begyndte at løbe på linje i denne uge, og jeg er begyndt at kunne træne hårdere, så jeg kan bevise mig selv over for vores manager,” siger han. 

Ajax vandt den første semifinale i London med 1-0 og kom også foran 2-0 i returopgøret, inden Lucas Moura meldte sig ind i kampen med et hattrick for Tottenham, hvor det sidste mål faldt dybt inde i dommerens tillægstid. 

Harry Kane så kampen fra tilskuerpladsen, men i pausen var han nede i omklædningsrummet for at give sine holdkammerater en motiverende opsang. 

”Jeg er først og fremmest fan af Tottenham, og jeg ved, hvor meget det betyder for klubben. Det var en skuffende første halvleg, hvor vi gav dem plads til at spille. Jeg gik ind i omklædningsrummet i pausen, og vi vidste, at vores præstation ikke var god nok. Vi sagde til hinanden, at vi havde 45 minutter til at give alt. Drengene dykkede dybt ned i sig selv og viste passionen, og det er alt, hvad man kan forlange,” siger den 25 årige angriber til BBC Sport.

”Vi måtte vente på det tredje mål indtil sidste minut, men vi fandt en vej. Det er, hvad fodbold handler om, og nu har vi en finale i vente.”