Real Madrid-angriber Karim Benzema er ikke i tvivl om, at Los Blancos en dag vil bringe Kylian Mbappé til klubben

Spørger man Real Madrid-angriber Karim Benzema er det ‘blot et spørgsmål om tid’, før hans landsmand Kylian Mbappé tilslutter sig Real Madrid-truppen.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona tilbyder Dembélé forskellige kontraktmuligheder

Mbappé har været det primære transfermål for Madrid-præsident Florentino Perez i en årrække nu, og Real sendte i slutningen af sidste transfervindue flere bud til PSG i et forsøg på at hente ham til Santiago Bernabeu.

PSG var ikke villige til at give slip på Mbappé, hvis kontrakt udløber til sommer. Det forventes, at han forlader Parc des Princes til fordel for Santiago Bernabeu, når hans kontrakt udløber, men der er endnu intet, der er bekræftet.

Benzema er dog ikke i tvivl om, at Mbappé vil blive en del af Real Madrid i fremtiden. Det har han gjort klart i et nyligt interview med L’Equipe, hvor han blev spurgt omkring Real Madrids fremtid, da de går gennem en ombygningsfase for tiden.

Ifølge Benzema vil Mbappé tydeligvis være kronjuvelen i deres trup, når de er færdige med at ombygge holdet. Han ved ikke, hvornår det bliver, men den 33-årige angriber er sikker på, at det er et skifte, der kommer til at ske i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil hente United-spiller til januar

“Han sagde det selv. Han vil opleve noget andet. Han vil spille for Real en dag. Jeg ved ikke hvornår. Men han kommer. Det er blot et spørgsmål om tid,” lød det fra Benzema, da han talte med L’Equipe.