I PAOKs kamp den 13. december kom Barca-udlejede Moussa Wague slemt til skade. Det blev hurtigt meldt ud, at skaden var så slem, at den muligvis ville slutte hans karriere. Der var derfor mange, der holdt vejret.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge stjerne: Lønnen er for høj

Han kommer dog nu med en opløftende besked på de sociale medier.

“Jeg ville bare lige lade jer vide, at jeg har det fint og at jeg allerede er på vej tilbage. Det vil tage noget tid, men jeg vil komme tilbage stærkere end nogensinde før,” skriver han og tilføjer:

“Jeg takker PAOK’s og Barcas lægestab, mine holdkammerater og alle fans mange gange for jeres beskeder og støtte vedrørende min skade.”

Det ødelagte knæ kommer naturligvis til at holde ham ude i et godt stykke tid. Det siges, at han er ude i ni måneder, hvorfor man først forventer, at han er tilbage i september næste år.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge stjerne: Lønnen er for høj

Lejeopholdet i Grækenland er derfor måske slut.