Ganske vist er Kasper Schmeichel ikke en målmand, der bryster sig af at være åleslank. Alligevel hører det sandsynligvis sjældenhederne til, at han skal høre, at han bør tabe sig, fordi han er overvægtig.

LÆS OGSÅ: Messis tages i forsvar af Laudrup

Det ændrer dog ikke på, at det var netop det, han skulle høre fra en tjekkisk journalist forud for Leicesters Europa League-kamp mod Slavia Prag.

“Han er en målmand, som har haft problemer med en sund livsstil. En manager, som favoriserer adræthed vil formentlig have Schmeichel til at tabe fem til ti kilo,” lød det ifølge Tipsbladet fra Jiri Hosek, som er stedfortrædende redaktør hos Seznam Zprávy, hvilket han fulgte op med:

“Så vidt jeg ved, må han være den eneste spiller i Premier League, der bærer korset under sin trøje.”

Som der også er givet udtryk for herover, er der tale om udtalelser, der er kommet i forbindelse med optakten til tjekkiske Slavia Prag opgør mod Leicester i Europa League. Efterfølgende har han uddybet sine udtalelser på Twitter, hvor han har skrevet følgende:

‘Jeg mener, at det ville gøre ham til en bedre målmand at tabe ti kilo. Jeg refererede til Slavias træner, Mr. Trpisovsky, som går meget op i det fysiske og som vil se Schmeichel tabe nogle kilo.’

LÆS OGSÅ: Bayern München-direktør: Jeg grinte af Lionel Messis løn

Leicester og Slavia Prag mødes i Europa League torsdag aften, hvor de spiller i Tjekkiet.