Kasper Schmeichel har været en fast del af Leicesters hold, siden han skrev kontrakt med den engelske klub i 2011. Sammen med klubben har han opnået meget. De er gået fra at spillet Championship-fodbold til at stå med et Premier League-trofæ mellem hænderne. I dag bliver de endda betragtet som et tophold i engelsk fodbold.

LÆS OGSÅ: Manchester City-stjerne fravælger Arsenal til fordel for FC Barcelona

Der er ingen tvivl om, at den danske målmand har spillet en stor rolle i denne rejse, men til trods for dette, er han ikke afvisende overfor et klubskifte i fremtiden. Det er derfor ikke nødvendigvis garanteret, at bliver blandt stolperne i et Leicester-målet.

Det har Schmeichel åbnet op omkring i et interview med TV3 Sport:

“Der findes måske kun 12 klubber, jeg kunne forestille mig ville være større at skifte til, og når man kigger på dem, så er der en masse dygtige målmænd, der er yngre end mig,” fortæller han til TV3 Sport, og fortsætter:

“Klubben (Leicester, red) forsøger hele tiden at blive bedre, og jeg har nydt at være her, siden jeg trådte ind af døren. Græsset er måske ikke grønnere på den anden side, men jeg vil ikke afvise, at jeg skal prøve mig af et andet sted. Jeg tager det som det kommer.”

LÆS OGSÅ: Fernandes: Jeg blev glad, da jeg så skuffelsen

Leicester og Schmeichel lagde juleprogrammet ud med at spille 2-2 mod Manchester United, mens de mandag brager sammen med Crystal Palace.