Roy Keane er meget ofte klar med en kommentar eller to, hvis man snakker Manchester United. Og Keane har såmænd igen været hurtigt på aftrækkeren inden kampen mod Manchester City i Premier League.

LÆS OGSÅ: Tidl. United-målmand: “Costa var en beskidt rotte”

Der skal ikke lægges skjul på, at Bruno Fernandes har været en afgørende faktor for Manchester United i denne sæson, men han har ofte vist, at han har attitudeproblemer, mener Keane.

Det sagde han i hvert fald inden derbyet på Etihad Stadium, da han befandt sig i Sky Sports-studiet sammen med Liverpool-legenden Graeme Souness. Ordene kom efter, at Souness roste Fernandes for at være en leder, selvom han blot er 26 år.

“Men Graeme, vi har set i situationer, hvor han er blevet udskiftet, hvor hans kropssprog ikke har været fremragende,” kom det fra Keane.

“Når du bliver skiftet ud, og en af dine holdkammerater skal ind, og du så slår dine arme ud i luften… det er respektløst overfor dine holdkammerat. Og du snakker om at være en leder!”

Souness mente dog i stedet, at det er denne slags iver, man ønsker at se fra sine spillere, men det kunne Roy Keane dog slet ikke forstå.

“Hvis det var mig, der skulle på banen, og spilleren, der skulle ud, gik og rystede på hovedet… så ville jeg føle, at det var respektløst. Som om, at han sagde til mig: ‘Jeg bliver udskiftet til fordel for dig?'”

“Du ville tage en stille og rolig snak med ham i omklædningsrummet. Han har gjort det en del gange, og alligevel taler han om modenhed og om at forsvare sine holdkammerater. Vis respekt for dine holdkammerater, og lad være med at slå ud med armene, når du spiller en dårlig kamp og bliver udskiftet.”

Bruno Fernandes har også langet ud efter medierne, der ofte påpeger hans problemer mod ‘Bix Six’-klubberne i Premier League, hvor han blot havde scoret ét mål.

Dette kan Souness dog trods alt ikke forstå. Han mener nemlig i stedet for, at Bruno bør stoppe og i stedet komme videre, hvilket Keane naturligvis var enig i.

LÆS OGSÅ: United er splittet: Solskjær har opgivet håbet

“Vi må se ham mod Manchester City i dag, længere er den ikke. Det hele handler om, hvordan du præsterer på banen. Jeg er klar over, at spillere er under pres for at give interviews og svare på kritik. Men kom nu videre. Lad være med at være sådan en baby. Hold fokus på dagens kamp og fokusér på at levere en god præstation mod et forrygende Manchester City-hold. Hvis han gør det godt, så roser vi ham, og hvis ikke, så må han være klar til det også.”

Det endte med en 2-0-sejr til United over City på Etihad Stadium.