Efter at have vundet over Paris Saint-Germain i Champions League, var Ole Gunnar Solskjær hurtig til at udtalte, at Manchester United potentielt an ende med at vinde Champions League i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Pogba var skyld i United-nederlag

Roy Keane er dog ikke helt enig, som mener, at det klinger lidt hult efter søndagens nederlag til Arsenal. Klubikonet har svært ved at se, hvordan det skulle lykkedes for hans forhenværende klub at vinde en eneste titel, når midtbanen består af spillere som Fred, Scott McTominay og Nemanja Matic.

Keane understreger, at han ikke mener, at trioen er dårlige. Han mener ganske enkelt blot, at de ikke er gode nok til at vinde titler.

“Hvis man tror, at en midtbane med Fred, McTominay og Matic kan få Manchester United tilbage på titelsporet, så lever man i lala-land,” fortalte Keane til Sky Sports.

Dette blev fulgt op med:

“For det gør de ikke. Jeg synes, de er dygtige spillere, og jeg kan godt lide dem, men de egner sig ikke til det næste niveau, og det er dét niveau, Manchester United forsøger at nå.”

LÆS OGSÅ: Scholes raser: Aldrig set United så dårlige på Old Trafford

Det tyder derfor på, at der hos Keane ikke er de store forhåbninger om, at det er Manchester United, der i denne sæson kommer til at løfte det legendariske Champions League-trofæ.