Det er ikke gået nogens næse forbi, at Manchester Uniteds fans lod deres holdning til Glazer-familien komme til udtryk. United-fansene mødte op på Old Trafford og proteserede, inden opgøret mod Liverpool i Premier League, som dermed blev udsat.

LÆS OGSÅ: Carragher var til stede på Old Trafford: Jeg er på fansenes side

Roy Keane har givet sit besyv på Sky Sport, hvor han håber, at Glazer-familien, Manchester Uniteds ejere, kommer til at tage ved lære af deres fejl, der omhandler, at man var blandt stifterne bag den udskældte Super League – men det er ikke det hele.

“Det her vil gå verden rundt, og forhåbentlig vil rette sig op og tage begivenhederne til efterretning. DIsse fans er dødalvorlige, og dette er kun begyndelsen fra Uniteds fans, det kan jeg garantere,” siger han til Sky Sports.

Roy Keane, som er tidligere kaptajn på Manchester United-holdet, er overbevist om, at oprøret er resultatet af den stigende frustration, man har oplevet som fan af Manchester United i flere år, hvorfor han mener, at det ikke kun skyldes Super League.

“Det er ikke kun et resultat af, hvad der er sket de sidste to uger med Super League. Det har hobet sig op i nogle år. De er nået til enden nu og føler, at nok er nok,” udtaler han.

Demonstrationen fortjener dog at få ros, mener Keane.

LÆS OGSÅ: Medie: Solskjær forventer Glazer-accept til at købe tre stjerner

“Det er en enorm erklæring fra fansene. United fans bør give dem en klapsalve. De har fået nok, så simpelt er det, hvilket er årsagen til, at de reagerede, som de gjorde.”