Harry Kane har – igen – været fremragende i sin rolle hos Tottenham. Han har været et lyspunkt på holdet, hvor langt de fleste har været mindre gode.

LÆS OGSÅ: Magiske Messi scorer topkarakter i La Liga

Og som bekendt, så er man begyndt at spekulere i et sommerskifte, da Harry Kane, som også er anfører for Englands landshold, ikke har de bedste udsigter til at spille Champions League til næste sæson.

Det er netop dette, der gør, at Manchester United-legenden Roy Keane godt kunne se Harry Kane hoppe i United-trøjen. Han går endda så langt at sige, at han også tror, at Harry Kane godt kunne se ham selv spille hos De Røde Djævle.

“Kane må se på dette United-hold og gruble over de fremskridt, som de har gjort sig over de senste 12 måneder og også tænke: ‘Hey, jeg kunne godt være en del af dette hold'”, kom det fra Roy Keane i Sky-studiet.

“Med den service han ville få, så kunne jeg kun forestille mig, at Kane godt kunne tænke sig at komme ind på det United-hold. Det tror jeg virkelig, men det er selvfølgelig stadig kun en mavefornemmelse.”

LÆS OGSÅ: Puyol roser Barca-forsvarer: Han har et blåt og rødt hjerte

Den 27-årige Harry Kane har scoret 29 gange og stået for 16 assists, hvilket kommer efter 42 kampe for Tottenham i denne sæson.